Oversigt

Klik på billederne for at se en større udgave
 

Om Gjøl Kirkegård

Kirkegården er de dødes have, hvor gjølboerne gennem 800 år slægt efter slægt er blevet begravet, og den er omgærdet af stor ærbødighed. Der hæges om gravstederne, og det er næsten utænkeligt at gamle gravsten fra sløjfede gravsteder skulle destrueres. De sættes pænt på rad og række i labidariet i den nord vestlige del af kirkegården.


Over 100 år gamle gravsten som er udtaget og erklæret bevaringsværdige og tidstypiske af nationalmuseet.
Kirkgårdsdigerne består af kampsten - formentlig overskud fra kirkebyggeriet i 1100 tallet. Nord diget ser ikke ud til at være lagt om nogensinde. Men en del af det blev fjernet da den nye kapelbygning opførtes i 1981. De nedbrudte sten blev genbrugt i det nye dige mod øst.

I ældre tid var der ikke meget system i placeringen af gravstederne. Der var ingen hække og mange steder groede der højt græs. Men i begyndelsen af 1960erne blev gangene reguleret, hække blev plantet og alt blev kortlagt med numre på gravstederne.

I foråret 2000 og frem til og med efteråret 2003 foretog vi en ny regulering af kirkegården. Den tidligere plan blev fulgt, men alle hække blev taget op og erstattet med nye tuja, dog undlod vi at plante forhække. Disse blev i stedet erstattet af en brostenskant. Inden de nye hække blev plantet regulerede vi jordhøjden så alle gravsteder fik en stigning til bagkant på mindst 12 cm. Alle forgroede planter blev fjernet og erstattet med nye, og desuden blev samtlige gravsten rettet op og alle stensætning blev nyanlagt.

2004 tog vi fat på første del af et nyt stianlæg i granitmaterialer på kirkegården, det vil sige vi startede faktisk uden for diget med at lave en trappe på 5 x 15 meter op til lågen fra syd.



2005 anlagde vi en sti ind til vores kapel og graverbygning, hvor der før havde været grus. Resterende materialer blev brugt til at kante forskellige bede i plæner med.

2006 gik vi i gang med en sti fra trappen i syd til kirkens våbenhus. De gamle materialer fra denne sti brugte vi til sti omkring graverbygning /kapel og maskinhus samt til anlæggelse af to små terrasser ude på vores parkeringsplads. Her satte vi i september borde og bænke op, som vi håber, vil blive brugt flittigt af lokale og turister.

2007 skal vi have anlagt hovedstien ind til kirken ude fra parkeringspladsen. Vi håber at blive færdige i år selv om det er en sti på 53 x 2,50 meter.

Orkanen i januar 2005 forårsagede så, store skader på mange af vore gamle træer, at vi var nødt til at fælde dem og foretage nyplantning med allétræer både i præstehaven og på parkeringspladsen. Dette arbejde resulterede i, vi i foråret 2006 besluttede, at fjerne en gammel forgroet tjørnehæk, som omkransede præstehaven mod syd og øst, med en bøgehæk. Således består al hæk og pur uden for diget nu af bøg.
 

Historiske sten og gravsteder:

Hvas-gravstenene hører til Danmarks kulturhistorie, gjort kendt af Hans Kirks "Fiskerne". Som det fremgår af Fiskerne flyttede en flok indremissionske fiskere fra Harboøre til Gjøl i perioden 1910 - 1922. De fik stor betydning for kirkelivet på Gjøl. Nogle af fiskerne rejste igen, Men der findes flere grave efter dem, der blev tilbage. De kendteste er som nævnt familien Hvas. Den hvide gravsten er for de to drenge Jens og Laurits Hvas, der druknede på fjorden, fordi storebror sprang i vandet for at redde lillebror.

Mindesten for Espen Bruun og Kasse Marie Zeuten.De fattiges tak til godsforvalter Jens Severin Bruun.

Hr. Peder Chrestesen Bieske som døde år 1577. Denne sten er hængt op på sakristiets nordgavl.

Tidligere sognepræst for Gjøl menighed hr. Rasmus Thorsøe, død på Gjøl den 9. maj 1825, samt dennes hustru Birgitte Christine Thorsøe død den 20. februar 1823.

Godsejer Niels Winde Kjellerup var den sidste private kirkeejer. Hans familiegravsted ses på korets sydside.

Gravsten for fæstebonde på Birkumgård Christen Jensen, Torpet, født 1796 og død 1861 og hustru Anne Jensen, født 1800 og død 1874. Stenen er efter sigende hjemmegjort med udsmykning og tekst på begge sider.