Oversigt

Klik på billederne for at se dem i stor udgave
 

Kirkens Historie

Gjøl Kirke er bygget omkring 1130. På dette tidspunkt var alle danske småøer - og dermed også øen Gjøl - kongens ejendom. Kirken er derfor efter al sandsynlighed bygget på den daværende konge, kong Niels' befaling.

Næste vidnesbyrd om kirkens historie findes i Valdemar Sejrs jordebog, (konge fra 1202 -1241). I den kan man læse, at han kort før sin død skænkede øen Gjøl med tilhørende kirke til Børglum kloster.

Fra den nærliggende herregård Birkumgård forvaltede Børglum Klosters skiftende forvaltere øen, kirken, kirketiende og præsteembede indtil 1536, da al klosterejendom ved reformationen blev inddraget under kronen.

Herefter solgte kongen øen med tilhørende herregård og kirke, og op gennem tiden hørte kirken ind under en lang række skiftende herremænd. Den sidste var Carl Johannes Bruun. Han og hans hustru Cecilie Kjellerups initialer kan ses på kirkens tårn sammen med året 1873 - året, hvor de fik tårnet restaureret. I 1880 overgik kirken til menighedsrådets forvaltning.

Kirken blev oprindeligt bygget som en kullet kirke - det vil sige uden tårn. Kirken havde bjælkeloft, og stenene til byggeriet blev sikkert samlet på de omkringliggende marker.

Koret er bygget skævt på kirken - det kan tydeligt ses fra tårnet og kirkens p-plads. De romanske kirker var korsformede og på Gjøl Kirke valgte bygherren måske at bygge koret skævt, fordi Kristi hoved hang skævt på korset.

I sengotisk tid - omkring 1450 - blev der bygget et ekstra fag til skibets vestre ende og kirken fik hvælvede gotiske lofter, tårn, sakristi og et lille våbenhus. Det nuværende våbenhus blev formodentligt bygget i 1873, samtidig med at tårnet blev restaureret.

Op igennem tiden er kirken og dens inventar blevet udsat for talrige ændringer og restaureringer. Senest bl.a. i 1942 og i 1993. 
Gjøl Kirke er en stor landsbykirke med plads til 260 mennesker.