Oversigt

Klik på billederne for at se dem i stor udgave
 

Mester Göti

Vi kender navnet på kirkens bygmester, fordi han, ved loftet i våbenhuset, indhuggede sit eget navn - Mester Göti - sammen med navnene Erin, Bondo, Osmond og Ketalog, der nok var kongens betroede mænd på stedet.


Helt enestående er det, at han også har hugget sit eget portræt. I våbenhuset over indgangsdøren ses han i færd med at tilhugge en kvader-sten med sin spidshammer. Til højre for ham ses paradistræet med slangen, der frister Adam og Eva til at spise af kundskabens træ. Imellem Adam og Eva ses en roset, der måske er bygmesterens bomærke - måske et symbol, der angiver det lukkede paradis.



Mester Götis stenhuggerkunst ses flere steder i kirken. På højre side af indgangsdøren ses på karmstenen et lam med et kors. Dette symboliserer, at Kristus med sin offerdød på korset, som et offerlam for menneskers synder, genåbnede paradiset for menneskene. Når man går igennem døren til kirkerummet, går man også ind i det genåbnede paradis. Dette gør, at Gjøl kirke er en paradiskirke - og dermed den eneste paradiskirke i Nordeuropa.

Nederst på stenen ses en biskop - formodentligt Sct. Nicolaus, senere også kendt som Santa Claus - altså Julemanden. På venstre karmsten ses en engel tilbedende Maria og barnet. Kirken er altså også en Mariakirke - bygget til tilbedelse af Maria og Kristus.


Til højre for indgangsdøren og udvendig på kirkens nordside - som overligger over en nu tilmuret kvindedør - finder man et relief med to løver med front mod korset. Løven er fra gammel tid et herskersymbol, og man tolker løverne som et tegn på, at kongen har været kirkens bygherre. At der var to løver skyldes måske, at den daværende konge - Kong Niels - var hersker over både Danmark og Norge.


Inde i selve kirken - i korbuen ses forskellige relieffer på de to kragsten. Den venstre er glat og lukket, bundet med reb. Måske for at vise, at mennesket er bundet og holdt fast af syndefaldet. Den højre sten er derimod åben og dekoreret med blomsterranker - ved dåben og troen er mennesket blevet åbnet og befriet. På denne sten ses igen den tidligere omtalte roset.



Udvendig på sydsiden af koret finder man et lammehoved med krone eller glorie.
Bl.a. i Johannes-evangeliet kapitel 1 vers 29 omtales Jesus som Guds lam (latin: Agnus Dei).





Troels Tejlgaard har lavet gnubbebilleder af alle elleve stenbilleder i Gjøl Kirke. Teknikken, Troels har brugt, samt betydningen af billederne, kan der læses om i folderen, Troels har udarbejdet. 
Se folderen her