Oversigt

Klik på billederne for at se dem i stor udgave
 

Altertavle

Kort før reformationen, formentlig i 1520 - 30, fik Gjøl kirke sin kostbare guldbelagte altertavle. Den menes at være skåret af den navnkundige Hans Brüggemann fra Husum, der også har skåret den store altertavle i Slesvig domkirke.

I 1722 blev altertavlen bemalet og forgyldt, og der blev tilføjet sidevinger og topstykker. Det var Niels Bierregaard, herremand på Birkumgaard, der bekostede ændringerne.

Det vides ikke, hvordan en så kostbar altertavle er endt på Gjøl. Måske er den oprindelig købt eller skænket til Børglum kloster, og så ”gemt” på øen Gjøl. For på den tid hærgede Skipper Clement og hans bønder både herregårde og klostre.

En anden mulighed er, at den er betalt af den tids afgifter på det givtige sildefiskeri i fjorden. Disse afgifter gjorde kirken velhavende omkring 1500-tallet, og måske betalte disse afgifter også det næsten samtidige tårn og de nye hvælvinger.

Endelig kan altertavlen også have været en gave fra den daværende biskop Stygge Krumpen og måske bragt hertil af de frisiske købmænd, der på den tid drev handel i området via Limfjorden. Altertavlen er senest restaureret i 1983.

                                
Motiverne på altertavlen handler alle om Jesu barndom, hvilket er en sjældenhed.
Midterfeltet viser de hellige tre konger, der overbringer Jesusbarnet gaver. Kong Casper af Persien ses knælende, mens han overbringer guld. Kong Melchior af Nubien og den mørke kong Baltharzar af Saba venter på at overbringe røgelse og myrra. Over fødselsgrotten ses kong Herodes ryttere, der er sendt ud for at dræbe barnet.
 


Venstre øverste fløj viser barnemordet i Betlehem. Venstre nederste fløj viser omskærelsen. Højre øverste fløj viser øverst flugten til Ægypten. Højre nederste fløj viser Jesus som 12-årig i templet.

Bagsiden af højre alterfløj. I katolsk tid var alterets fløje lukkede i fasten mellem fastelavn og påske - man prøvede at leve sig ind i Jesu lidelse ved selv at lide lidt afsavn. På bagsiden af højre alterfløj er der dog malet et billede af Sct Katharina og Sct. Elegius, så man alligevel havde lidt at kigge på, når alteret var lukket.

Sct. Elegius ses med en afhugget hestefod i sin venstre hånd - han var smedenes/dyrlægernes helgen og var for øvrigt også frisernes helgen. Hans Brüggemann var friser, men om maleriet stammer fra hans hånd, vides ikke.