Oversigt

Klik på billederne for at se dem i stor udgave
 

Alterbord

Alterbordet er stadigvæk det oprindelige stenalter, nemlig et granitbord hugget af Mester Göti.

I bordet er der en såkaldt helgengrav - en fordybning i bordet, der blev brugt til at opbevare et relikvie, ofte fra den helgen kirken var viet til. Relikviet lå i et såkaldt relikviegemme. I Gjøl Kirke var dette gemme en lille æske af bly, hvor relikviet lå indsvøbt i blåt klæde. Æsken med indhold befinder sig desværre på National Museet og ikke på sin plads i kirken.
Gjøl Menighedsråd har undersøgt nærmere om relikviet, som man kan læse mere om her.

Under restaureringen i 1942, hvor noget af en hvælving faldt ned, blev stenbordet beskadiget, men dette er ikke synligt til dagligt, da bordet omkring år 1600 blev dækket af et bemalet træpanel.


Alterdugen er fra 1992. Motiverne, der skifter mellem kors og livstræ, er orkeret af Margrethe Poulsen (Øland) og designet af Hanne Andersen (Hvolgård)




Alterstagerne er fra 1896 og erstattede nogle ældre stager, der muligvis var fra 1582. I synsprotokollen fra 1896 kan man læse:” Disse gamle stager, der er sammenloddede og brøstholdne, erstattes med nye, ligeledes af bronce og helst større. De gamle stager har ingen antikvarisk værdi”. Lidt værdi må de dog have haft, for de befinder sig i dag på Nationalmuseet.






Alterkalken er blandt det ældste inventar i kirken. Den har på foden indskriften F V K Æ 1663. På foden er påloddet et krucifiks. Selve koppen er ikke den oprindelige - den har været udskiftet flere gange. Senest i 1972, hvor kalkens fod også blev lueforgyldt. Kalken fungerede oprindeligt som fælleskalk. I 1937 indførte man særkalke.

Disken, der formodentligt har samme alder som kalken, har lige som denne påloddet et lille krucifiks. Oblatæsken, der bruges i dag, er fra 1962.



Kirken ligger inde med en gammel sølvkande til altervin og en gammel oblatæske i pletsølv med et opretstående kors som håndtag på låget. Æsken er ikke længere i brug - dens alder kendes ikke. Sølvkanden er heller ikke i brug (der bruges i stedet en glaskaraffel). Inskriptioner i bunden af sølvkanden viser, at den blev skænket af Carl Bruun og Cecilie Kjellerup i 1847