Oversigt

Klik på billederne for at se dem i stor udgave
 

Døbefont

Helt enestående i romansk stenkunst er Mester Götis døbefont - korsformet med fire buer, der symboliserer de fire paradisfloder, Pishorn, Gihorn, Tigris og Eufrat, der med udspring i Edens have løber ud i de fire verdenshjørner (1. Mos. 2.10 -14). Buerne symbolisere også dåben til den korsfæstede og de fire evangelier.

I kanten af døbefonten er et hul - nu fyldt op med bly - der nok har været brugt som lysestage for dåbslyset. I Gjøl kirke har man genoptaget den gamle skik med dåbslys. I dag sættes det i en stage, dåbsbarnet får med hjem. Dåbskanden er fra 1935.

Dåbsfadet er hamret messing og stammer sikkert fra Chr. IV.'s tid - omkring 1600. På fanen er der stiliseret bladværk, og i bunden er der et våbenskjold med en ridder i rustning under en stor engels vinger. Herunder er der 3 mindre engle.