Oversigt

Klik på billederne for at se dem i stor udgave
 

Prædikestol og lydhimmel

Prædikestolen stammer formodentligt fra tiden omkring reformationen - nemlig 1500-tallet. De fire malerier på prædikestolen er evangelisterne Matthæus, Lukas, Markus og Johannes. De oprindelige billeder var indtil 1942 - hvor stolen blev restaureret - malet over, men det lykkedes at fremdrage billederne af Matthæus og Lukas, så de kunne males op. De to resterende billeder var i så dårlig stand, at de ikke kunne reddes. De blev derfor rekonstrueret af maler Jens Olsen.

Inden restaureringen var prædikestolen placeret et fag længere nede i kirken, men blev ved denne lejlighed flyttet til sin nuværende placering.

Lydhimlen er udsmykket med engle, der fra himlens kant kigger ned på menigheden. På himlens underside er en blomst inspireret af lutherrosen malet som centrum i de fine mønstre.