Gjøl Kirke
Kirkebakken 9, Gjøl
9440 Aabybro

Åben mandag - lørdag
kl. 8:00-16:00

 

Oversigt

 
Klik her for at åbne et chat vindue til sjælesorg.nu
 

Hvad er Sjælesorg?

Sjælesorg betyder omsorg for sjælen. Sjælesorg.nu er folkekirkens tilbud om en gratis fortrolig samtale gennem chat med en præst på nettet.

På sjælesorg.nu kan du chatte på internettet via computer, smartphone eller tablet med en præst om eksistentielle temaer, tab, sorg, mobning, kærlighed, om tvivl og tro. Eller om brud efter skilsmisse, ensomhed, præstations- og eksamensangst eller følelsen af ikke at være god nok eller svære personlige valg.

Sjælesorg er omsorg for sjælen, og det er en mulighed for at chatte med et andet menneske om lige præcis det, som du går og tumler med. Præsten er en erfaren samtalepartner, et medmenneske som lytter, trøster og tager dig alvorligt.

Du behøver ikke at være medlem af folkekirken, kristen, eller tro på Gud for at tale med en præst.


Anonymitet

Chatten på sjælesorg.nu er fortrolig. Både du og træst er anonyme. Præsten har tavshedspligt, det betyder at chatten bliver mellem jer. Samtalen bliver slettet.


Sådan gør du!

Klik på logoet ovenfor for at komme til hjemmesiden sjælesorg.nu. 

Når du vil chatte med en af præsterne trykker du på "Chatten er åben", vent til du bliver stillet igennem til præsten.